I kunstens og den rytmiske samtidsmusiks verden hylder vi ofte ekstasen, det vilde og umiddelbare, at “slukke” for fornuften, at være før- og ubevidste og bare slippe alle fortøjninger… og det er jo skønt! Men skidtet skal jo helst også kunne opleves – og måske endda af nogle, som ikke samtidig selv er på dette kunstnertrip…og dér (hvis ikke før…!) kommer bevidstheden ind i billedet. Den vil jeg gerne hylde med dette indlæg.
Denne vores bevidsthed er en utrolig muskel med nogle helt fantastiske og, jo mere man tænker over det, mirakuløse features. Den er alt, vi har, når vi skal opleve os selv, hinanden og kunsten – og ikke mindst vores ubevidste sider, når de kommer brasende ind og overrasker os med deres tilsyneladende fremmedhed. Jeg vil gerne i dette oplæg i den kommende tid fokusere på ti egenskaber ved bevidstheden, som hver især spiller en afgørende rolle også i alt det, vi foretager os i den rytmiske samtidsmusik.
Først er det dog nødvendigt at se på problemet med forbindelsen mellem vores bevidsthed og vores krop. Dette spørgsmål har plaget filosofien i årtusinder og skænderiet fortsætter den dag i dag. Spørgsmålet er, hvor mange enheder vi skal arbejde med. Hvis vi tæller til to, d.v.s. en krop og en sjæl, så opstår problemet i form af at skulle finde ud af, hvor og hvordan de kommunikerer med hinanden. Denne dualisme har vist sig umulig at forsvare, selv om den lever i bedste velgående i vores dagligdags bevidsthed – f.eks. i tekster som “Body and Soul”, den udødelige sjæl i modsætning til det menneskelige hylster m.v. Hvad kan vi så sætte i stedet? Svaret er, at det er en fejl overhovedet at begynde at tælle.
Bevidstheden er en emergent egenskab i vores biologiske virkelighed, hvilket betyder, at bevidstheden er skabt af og i vores biologi og viser sig for os (emerge) som bevidsthed. Den enkelte neuron eller det enkelte røde blodlegeme er ikke bevidst, men den biologiske struktur fremtræder bevidst – bevidstheden “bygges” af de myriader af relationer og strukturer i vores krop. På samme måde er vandets “vådhed” en emergent egenskab ved vandets molekylestruktur – vandatomerne er ikke våde i sig selv, vådheden viser sig på det makroskopiske plan som en egenskab ved vandet, når vi oplever det i stuetemperatur eller deromkring.
Det gamle spørgsmål om, hvor bevidstheden eller sjælen “bor” i vores krop giver dermed ikke mening på samme måde som vandets vådhed ikke “klistrer” på vandmolekylerne. Vandets vådhed er en egenskab ved vandets samlede biologi og bevidstheden er en egenskab ved vores samlede biologi. Og nu til de ti egenskaber ved bevidstheden:
1. Subjektivitet
Subjektive er vi hele tiden, bortset fra de øjeblikke, vi snyder os til lidt objektivitet; det handler om kvalitative tilstande. Hvordan føles det for dig – og hvordan føles det for mig? Hvis vi skræller den øverste, professionelle fernis af os selv opdager vi, at vi smager på alting. Sødt, surt, smukt, kedeligt, inspirerende, irriterende – alle de tilstande, vi finder os selv og hinanden i, er kvalitative tilstande. Når vi ikke rigtig mener noget om dette eller hint, når vi er ligeglade, når kunsten ikke siger os noget – så er det enten fordi, vi ikke gider lytte ordentligt til os selv eller fordi vi har givet op! Subjektiviteten er besværlig, fordi den synes så privat og uden for rækkevidde udefra…
2. Enhed
Bevidsthedens enhed er en virkelig syret feature – hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Eet er, at jeg kan se på mit publikum eller jeg kan spille på min bas eller jeg kan lytte til pianisten eller blive klar over, at jeg er tørstig; noget andet er, at jeg kan gøre alt dette på een og samme gang! Jeg har en, i et temporalt vertikalt snit(et “nu”) sammenhængende, samtidig multidimensionel kvalitativ oplevelse bygget af en bred vifte af sanseoplevelser. Hver af disse sanseoplevelser set for sig har igen en unik undervifte af kvalitative tilstande og bevidstheds- og kropsbaserede feedbackmuligheder – og sat sammen går de i synergi og modfase i en fuldkommen ukontrollabel jamsession, der munder ud i det, vi lidt overskriftsagtigt betegner som en oplevelse.
Samtidig rummer bevidsthedens enhed og et temporalt horisontalt snit – en enhed af bevidsthedstilstande sammensat over tid. Det kunne f.eks. være den veldisponerede solo, en foredragsholder, der ikke farer vild i sine egne bisætninger eller en bargæst, der er i stand til at fortælle en vittighed hele vejen hen til og med…pointen!…
…fortsættelse følger!
